Kom og væraktiv sammenmed os

I Lejre VandSport kan du dyrke et bredt udvalg af vandsportsaktiviteter, som har det til fælles, at de foregår på vandet, i vandet eller ved vandet.

Her kan børn, unge, voksne og ældre være aktive sammen – hele året.

Hos Lejre VandSport er mulighederne mange

Vi er nutidens svar på en fleksibel multisportsforening. Vores mål er at skabe aktiviteter, som i sammenspil favner en bred målgruppe og gør det attraktivt for alle aldre at være aktive sammen.

Klubben stiller udstyr og faciliteter til rådighed, og med en fleksibel adgang kan du være aktiv hele året rundt – på vores hold eller på egen hånd. Stand up paddle (SUP) er dog en undtagelse. Af sikkerhedshensyn starter du med et introforløb.

Når du er medlem, får du adgang til Holdsport, som vi bruger som medlemssystem. Her kan du se alle aktiviteter, men husk, at du som medlem også selv er med til at skabe aktiviteterne.

  • To drenge padler sammen på et SUP-board på fjorden
    På vandetKræver introforløb

    Stand up paddle

    Boards, våddragter og veste til fri brug, for både begyndere og øvede. Instruktører holder ugentlig træning.

  • Vinterbader på stigen i et hul i isen i havnen
    I vandet

    Vinterbadning

    Et dyp i det iskolde vand og derefter varmen i saunaen. Medlemmerne styrer selv aktiviteten, og vi holder særlige vinterbadearrangementer.

  • Kvinde slapper af i klubbens sauna med udsigt over fjorden
    Ved vandet

    Sauna & gus

    Vores sauna kan bruges af alle medlemmer og forlænger sæsonen. Klubbens egne gusmestre står for gusoplevelser.

  • Svømmer i våddragt med sikkerhedsbøje går ud i vandet ved solopgang
    I vandet

    Åben vand-svømning

    Lån svømmedragter, sikkerhedsbøjer og svømmebriller. Fælles svømmeture slås op i Holdsport og klubbens Facebookgruppe.

  • Voksen og barn surfer sammen på et board i bølgerne
    På vandet

    Surfing

    Der er ingen bølger i Roskilde Fjord, men du kan låne surfudstyr med til Nordkysten, Stevns eller Vestkysten. Kontakt bestyrelsen for at låne.

  • Undervandsjæger i våddragt med bøje og flag i fjorden
    I vandet Ved vandet

    Uv-jagt og fiskeri

    Lån harpuner, våddragter og fiskestænger, og udforsk fjordens rige dyreliv – under vandet eller fra kysten.

  • Pige og voksen fanger smådyr med fiskenet på lavt vand
    Ved vandet

    Dyre- og vandliv

    Vandkikkerter, fiskenet, forstørrelsesglas og undersøgelseskasser fra samarbejdet med Nationalpark Skjoldungernes Land.

  • Klubbens åbne containere med borde, bænke og beachflag på græsset ved Herslev Strand
    Ved vandet

    Strandaktiviteter

    Bolde, frisbees og legeredskaber og en stor gasgrill til fællesspisning. På stranden er der også beachvolley, fodboldbane og legeplads.

SUP-introforløb 2027

Før du kan låne klubbens SUP-boards, skal du gennemføre et introforløb. Her lærer du at vurdere vejret og håndtere boardet sikkert.

    Bliv medlem

    Vi bruger medlemssystemet Holdsport. Her ser du aktiviteterne og tilmelder dig.

    Sådan gør du

    1. Opret medlemskab

      Udfyld indmeldelsen i Holdsport med navn, adresse, e-mail, telefon og medlemskategori.

    2. Vi godkender dig

      Når du er godkendt, får du en profil i Holdsport. Hent gerne Holdsport-appen.

    3. Betal kontingent

      Du får en opkrævning, så snart du er godkendt.

    4. Brug udstyret og tilmeld dig aktiviteter

      Vil du på SUP, starter du med et introforløb.

    Vigtig information om kontingent

    Kontingentåret går fra 1. april til 31. marts. Melder du dig ind om vinteren, betaler du ved indmeldelse og igen 1. april, fordi vinterbad og sauna også koster foreningen penge. Marts er kontingentfri for nye medlemmer.

    Har du kompetencer inden for vores aktiviteter, eller vil du give en hånd med? Skriv til os.

    En mor og to drenge i våddragter leger på en oppustelig platform i fjorden

    Forældre og børn

    Vi leger, øver SUP, dykker, svømmer, sidder i sauna og spiller bold. Alle kan være med og bliver trygge på, i og ved vandet.

    Det er også en fast del af holdet, at vi spiser aftensmad sammen, så både børn og voksne får et godt fællesskab ud af aftenen.

    Tirsdage fra maj til september.

    Nyt forløb – maj 2027

    Årskalender

    Klubben er aktiv året rundt, og alle aktiviteter slås op i Holdsport. Nedenfor er dog et overblik over faste aktiviteter og arrangementer.

    • Arrangementer
    • Hold og aktiviteter
    • Foreningen

      Klubben

      En frivillig forening, stiftet i 2018, for familier og flere generationer, der vil være aktive sammen i det blå rum.

      Medlemmer hygger sig ved klubbens containere og bænke på græsset ved Herslev Strand

      Et fællesskab, vi skaber sammen

      Det skal være nemt og overskueligt at være aktiv ved, på og i vandet – for børn, unge, voksne og ældre, nybegyndere og erfarne, de eventyrlystne og dem, der bare vil se solen gå ned over fjorden.

      Det kræver, at alle giver en hånd med: brug dine kompetencer ved en aktivitet, ryd op i containerne, bag en kage eller lav et socialt arrangement. Har du en god idé, så skriv til os.

      Grejcontaineren med SUP-boards, padler, leashes og sko på rækker

      Faciliteterne

      Klubben har to containere og en sauna som er placeret på græsarealet ved Herslev Strand. Den ene kan foldes ud til et opholdsrum, den anden er fyldt med grej.

      Drømmen er et egentligt vandsportscenter ved stranden som vi arbejder hårdt på at realisere. Indtil videre har vi dispensation til containerne og saunaen.

      Aftenlys over Roskilde Fjord set fra strandengen ved Herslev Strand

      Roskilde Fjord og Herslev Strand

      Fjorden er en del af Nationalpark Skjoldungernes Land, med omkring 30 små øer og holme, et rigt dyre- og planteliv og spor fra vikingetiden, hvor fjorden var en vigtig handelsvej.

      Deltagere i redningsveste lytter til en instruktør ved SUP-boards på græsset før et introforløb

      Sikkert på vandet

      Herslev Strand har lavt vand, og tangen langs Bognæsvej lukker fjorden af øst for havnen, så du ikke blæser til søs i den typiske vestenvind.

      Nogle aktiviteter kræver et introkursus, der lærer dig at vurdere vejret, før du går på vandet. Vi har uddannede instruktører gennem specialforbund og anerkendte uddannelsessteder.

      Bestyrelsen

      • Michael Lindberg
        Michael LindbergFormand
      • Karsten Hansen
        Karsten HansenKasserer
      • Jeanette Blankholm
        Jeanette BlankholmBestyrelsesmedlem
      • Illustration af Jakob Henriksen
        Jakob HenriksenBestyrelsesmedlem
      • Illustration af Ane Birk
        Ane BirkBestyrelsesmedlem
      • Bjarne Schunck
        Bjarne SchunckSuppleant

      Dokumenter

      Spørgsmål og svar

      Her er svar på det, nye medlemmer oftest spørger om.

      Finder du ikke svaret? Skriv til os.

      Skal jeg have mit eget udstyr?

      Nej. Klubben stiller udstyr til rådighed for medlemmerne: SUP-boards, våddragter og veste, svømmedragter, havtasker og svømmebriller, surfudstyr, harpuner, fiskestænger og meget mere.

      Hvordan bliver jeg medlem?

      Du søger om medlemskab i Holdsport. Når bestyrelsen har godkendt dig, får du en opkrævning på kontingentet og kan tilmelde dig aktiviteterne.

      Hvad koster det at være medlem?

      Kontingentet er 500 kr. om året for voksne, 250 kr. for børn under 18 år og 1.100 kr. for en familie. Passivt medlemskab koster 100 kr.

      Hvornår går kontingentåret?

      Kontingentåret går fra 1. april til 31. marts. Marts er kontingentfri for nye medlemmer.

      Hvordan melder jeg hele familien ind?

      Opret hvert familiemedlem i Holdsport med samme adresse. Så opkræves der kun ét familiekontingent.

      Hvornår kan jeg komme på SUP?

      Når du har gennemført et SUP-introforløb. Datoerne for 2027 bliver lagt ud her på siden, så snart de er på plads.

      Kan jeg prøve, før jeg melder mig ind?

      Ja, vi holder jævnligt åben hus arrangementer, men du er velkommen når som helst. Kender du en i klubben er du også velkommen til at tage med vedkommende og prøve inden du melder dig ind.

      Kan børn være med alene?

      Ja. Vi anbefaler dog at mor eller far er med hvis barnet er yngre end 10 år.

      Hvor skal jeg møde op?

      Klubbens containere og sauna ligger ved Herslev Strand, Herslev Strandvej 10, lige ved sejlklubbens bygning. Der er en stor offentlig parkeringsplads ved stranden.

      Hvordan kan jeg hjælpe til?

      Alle medlemmer er med til at skabe klubben. Har du kompetencer inden for en af aktiviteterne, eller vil du give en hånd med, så skriv til os.

      Find os

      Herslev Strandvej 10
      4000 Roskilde

      Klubben ligger ved Herslev Strand, lige ved sejlklubbens bygning.

      • PStor offentlig parkeringsplads ved stranden
      • Shelter ved stranden
      • WCAdgang til offentlige toiletter
      Åbn i Google Maps